Pacific World Tour

Saadan ved man at et land ikke faar besoeg af mange turister:

Nationalmuseet i hovedstaden er laast selv om det er indenfor aabningstiden..
Er man rigtig heldig finder man damen der har noeglen i en anden bygning..
Nationalmuseet er aflaast med en haengelaas til ca 10 kroner..
Iflg gaestebogen som alle tvinges til at skrive sig ind i har museet haft besoeg af een person de sidste 9 dage..
Velkommen til Honiara, Salomonoeerne, Verdens udoerk.

Fly fra Fiji til Tonga aflyst da cyklon lige nu rammer Tongatapu, Tonga – praecis der vi var paa vej hen….Meget godt at man ikke sidder i en palmehytte paa stranden paa Tonga men stadig er i Fiji…

Nuku’alofa er hovedstaden i Tonga på hovedøen Tongatapu. Det sorte er der hvor cyklonen har været det røde der hvor den er på vej hen (forventeligt). Den røde ring er der hvor det blæser med op til 55 knob i timen..

SPECIAL WEATHER BULLETIN NUMBER THIRTEENTH ON TROPICAL CYCLONE JASMINE
ISSUED FROM FUA’AMOTU AT 1:30PM TUESDAY 14 FEBRUARY 2012.

TROPICAL CYCLONE WARNING

… A GALE WARNING REMAINS IN FORCE FOR NOMUKA,TONGATAPU,’EUA AND SOUTHERN
TONGA WATERS.

TROPICAL CYCLONE JASMINE CENTRE CATEGORY 1 WAS LOCATED NEAR
21 DECIMAL 2 SOUTH 176 DECIMAL 3 WEST OR ABOUT 95KM WEST-SOUTHWEST OF FUA’AMOTU OR 160KM SOUTHWEST OF NOMUKA AT ABOUT 10:00AM. TC JASMINE IS MOVING NORTH-NORTHEAST AT 5 KNOTS OR ABOUT 9 KM/H.AVERAGE WINDS CLOSE TO THE CENTRE IS ESTIMATED TO ABOUT 35 KNOTS WITH MOMENTARY GUSTS TO
50 KNOTS.

ON THIS TRACK TC JASMINE IS EXPECTED TO LIE ABOUT 160KM WEST OF
FUA’AMOTU OR ABOUT 210KM WEST SOUTHWEST OF NOMUKA
AT 10:00AM TOMORROW.

FOR NOMUKA, TONGATAPU AND EUA:
NORTHWEST WINDS 20 TO 25 KNOTS POSSIBLY INCREASING TO 35 KNOTS
WITH MOMENTARY GUSTS TO 50 KNOTS.OCCASIONAL RAIN, HEAVY AT TIMES.
ROUGH TO VERY ROUGH SEAS.
MODERATE TO HEAVY SWELLS.

En kringlet historie om tidsforståelse i Stillehavet.

Efter syv forrygende dage på Samoa var det igen tid til
at flyve med Air Pacific.

Samoa er tretten timer foran Danmark (og ja, syret nok
kan det lade sig gøre at være over 12 timer foran Danmark og hele 14 timer
foran GMT) og to timer foran Fiji. Fiji er GMT+12 og Samoa er GMT+13. Alligevel
er Samoa altså to timer foran Fiji. Pænt ulogisk men må skyldes noget med
sommer/vintertid.

Air Pacifics computer troede uheldigvis kun at Samoa
var én time foran Fiji. Så da vi ankom sagde piloten at klokken var en time for
lidt. Og da vi skulle derfra stod afgangstidspunktet en time for tidligt på
vores e-ticket. Så vi var lidt i tvivl om vi skulle møde op i lufthavnen i
henhold til billetten eller det faktiske afgangstidspunkt. Men hvad, der var jo
kun en time til forskel.

Det lille problem løste hurtigt sig selv. Dagen før
afgang fik vi en mail fra Air Pacific i Samoa hvor der stod at flyet var
udskudt til 16.40 lokal tid.

Lidt senere fik jeg tilsendt 4 nye e-billetter fra Air
Pacific i Fiji. I dem stod der at afgangstidspunktet var rykket til 1085. Ti
FEMOGFIRS??? I en officiel e-billet??

Således rådede vi nu over 4 forskellige mulige afgangstider:
13.35, 14.35, 16.40 og 10.85. Hvornår er det så lige man tager i lufthavnen?

Om morgenen den dag vi skulle flyve ringede vi til Air
Pacific, Samoa for at forsøge at opklare forvirringen. Hvis vi skulle flyve
klokken Ti etellerandet havde vi jo ligesom pludselig lidt travlt. Selv om de
havde telefontid blev telefonen ikke besvaret i den time vi forsøgte (fra halv
ni til halv ti). Vi prøvede også at ringe til lufthavnen. De havde også bedre
ting at tage sig til end at svare telefonen.

Vores hotel havde selvfølgelig ikke internet, så jeg
måtte vade ti minutter ind til en internetcafe for at se om Air Pacific havde
svaret.

Det havde de. Air Pacific Fiji beklagede mange gange
forvirringen. Det rigtige afgangstidspunkt var 18.05. En eller anden var kommet
til at bytte om på 1085 og 1805… Ingen af vores fire oplyste afgangstider var
altså rigtige.

Air Pacific Samoa havde ikke svaret. De svarede først
efter at flyet var fløjet. Og fastholdt i øvrigt at afgangstiden var 16.40.

”Skal i med Fiji-flyet klokken seks”, spurgte den
flinke taxamand der kørte os i lufthavnen. En ret snedig fætter der arbejdede i
et ministerium ved siden af at køre taxa. Ja, sagde jeg og spurgte hvordan han
som den tilsyneladende eneste person på hele Samoa kunne vide hvornår flyet til
Fiji gik. ”Det var da let nok” sagde han. I ringede efter mig og sagde at I
skulle med flyet til Fiji. Så ringede jeg lige til min ven i kontroltårnet for
at tjekke at tiden passede og i tårnet sagde de at Fiji-flyet var forsinket og
gik klokken 18.05..

Præcis ”til tiden” lettede FJ852. Hverken klokken 1335,
1435, 1640 eller 1085. Men præcis klokken 1805 løftede næsehjulet på vores
Boeing 737-800 sig fra runwayen. Og satte kurs mod Fiji som stadig har
oversvømmelse, heftig regn, torden og cykloner der fiser forbi i tide og utide
ude i havet. Lidt bekymrede for vejret fløj vi af sted i de to timer turen tog.
Heldigvis fløj piloten os sikkert uden om tordenvejret og vi landede sikkert i
regnen i Nadi International Airport. Nu, dagen efter, skinner solen, ungerne er
glade og befinder sig i svømmepølen og om lidt skal vi ind til Nadi og shoppe.

En
dejlig oplevelse med det dejlige flyselskab Air Pacific:

På
Fiji regnede det. Hver dag i de sidste tre uger havde det regnet. Så Fiji var
oversvømmet. Den aften vi skulle flyve til Samoa væltede det ned. Derfor var
det med lidt bange anelser, vi tog i lufthavnen. Vi skulle flyve lidt før
klokken ni om aftenen. Troede vi.

Da vi
havde været en halv time i lufthavnen gik strømmen. Internettet og strømmen kom
og gik som vinden blæste på Fiji, mens der var oversvømmelse. Alligevel var det
pænt underligt at være i en lufthavn, mens der var strømafbrydelse.

Selvfølgelig
havde de en generator. Så lufthavnen fungerede. Sparsomt. Med nødbelysning i
butikkerne og rulletrapper der stod stille. Udenfor var der mørkt. Med
monsunagtig styrke piskede regnen ned på skroget af det parkerede Air Pacific
fly foran gate 4. Jeg bad til at det ikke ville begynde at tordne og at
landingsbanen ikke var ved at forvandle sig til en mose.

Så
kom beskeden i højttaleren. ”Vi beklager at måtte meddele alle passagerer på
fly nummer FJ853 til Apia og Honolulu, at flyet er udsat til i morgen klokken
05.00”. Fremragende.

”Men
der holder jo et fly ude ved gaten”, forsøgte jeg mig. ”Ja”, sagde Air Pacific
damen, ”men vi har ikke nogen piloter. De skal hvile sig”

Så skulle
vi stå i kø. Med to trætte unger. Først stod vi i kø for at få en hotelvoucher.
Så ventede vi halvanden time på, at vi måtte få lov til at gå tilbage gennem
immigrationen. Heldigvis var vi fænomenalt underholdt. Et tropeband spillede
ustyrlig dejlig tropeserenader. Tre mænd i Hawaiiskjorter og blomsterkranse gav
den gas klimprende på deres akustiske guitarer. ”Bula Bula – Bula Vinaka!” råbte
fijidrengene smilende til alle, der gik forbi. Goddag goddag. Goddag og tak.

Vores
bagage, som vi havde tjekket ind, skulle vi selvfølgelig have tilbage for de
havde ”ingen opbevaringskapacitet i lufthavnen”. Så var det godt, vi kun havde
70 kilo. Og to trætte småbørn. Så stod vi i kø i immigrationen. En halv time.
Børnefamilier måtte godt få lov at komme bagerst i køen.

Da vi
endelig kom ud, var der en masse mennesker, der stod i kø, men ingen bus.
Hotellet, hvor fra bussen kom, lå jo også langt, langt væk fra lufthavnen. 5
minutters kørsel! Men det kan jo godt tage lidt tid at få en bus arrangeret.
Man skal jo både starte motoren og alt muligt.

Klokken
21.30 var vi fremme ved hotel Tanoa International. Busserne tilbage til
lufthavnen gik ”fra klokken 01.00 til 03.00”. Det var jo dejligt, så kunne vi
sove helt til klokken to. Hotellet var et af de dyreste på hele Fiji. Alligevel
lugtede gulvtæpperne af våd schæferhund og grillbuffeten med det seje kød
sendte en del af familien på nattekurs mod latrinet.

Klokken halv elleve var vi
endelig i seng. Vores værelse lå i stueetagen ud mod poolen. Det var et dejligt
værelse. Stort og flot. Det var fredag aften. Børnene sov. Lige som søvnen også
var ved at overmande mig, hørte jeg det. Dejlig sprød og glad guitarmusik
strømmede os lifligt i møde. Lige uden foran vores vindue stod et Fiji band.
Med hawaiiskjorter og blomsterkranse. Pausen var slut og andet sæt gik i gang. Sukkersød
blomstermusik, som man næsten ikke kunne blive andet end i godt humør af. Bula
Vinaka, Fiji! Betænksomt at sikre gæsterne dejlig musik en fredag aften, tænkte
jeg. Flankeret af lidt blød mave. Man kan jo altid sove, når man bliver gammel

Klokken
halv elleve var vi endelig i seng. Vores værelse lå i stueetagen ud mod poolen.
Det var et dejligt værelse. Stort og flot. Det var fredag aften. Børnene sov.
Lige som søvnen også var ved at overmande mig, hørte jeg det. Dejlig sprød og
glad guitarmusik strømmede os lifligt i møde. Lige uden foran vores vindue stod
et Fiji band. Med hawaiiskjorter og blomsterkranse. Pausen var slut og andet
sæt gik i gang.Sukkersød
blomstermusik, som man næsten ikke kunne blive andet end i godt humør af. Bula
Vinaka, Fiji! Betænksomt at sikre gæsterne dejlig musik en fredag aften, tænkte
jeg. Flankeret af lidt blød mave. Man kan jo altid sove, når man bliver gammel.

Kiribati HOT:

·
?

·
(Okay så skidt da: palmerne, Nordterawa og
vejret er da meget nice)

·
Man kan sige, at man har besøgt verdens
mest afsidesliggende land, hvor der ALDRIG kommer nogen turister…

·
Man får gode røverhistorier med hjem

Kiribati NOT:

·
Folk skider i vandet – så det er temmelig
uklogt at bade…!!!

·
Såfremt folk retmæssigt besørger i deres
toiletter ledes spildevandet alligevel ud i havet..

·
Airport departure tax fortæller ingen om. Men
man må godt få lov at betale den oveni alle de skatter, man i forvejen har
betalt sammen med billetten. Den skal naturligvis betales kontant i lokal
valuta. Lidt ærgerligt, hvis man har brugt sine sidste penge inden, man tager i
lufthavnen for at forlade landet…. I lufthavnen kan man til gengæld hverken
veksle eller hæve penge… Men har man ingen lokale penge kan man jo ”bare tage
en bus ind til byen, hvor der er en hæveautomat” (…hvis man ellers kan nå det
inden flyet går…) – eller også ”kan man jo bare forhøre sig hos andre
passagerer om man kan låne”. Super service dér, Kiribati lufthavn. (man har end
ikke tænkt så langt som at sætte et skilt op ved ankomst, der informerer om
departure tax – for så langt tænker INGEN på Kiribati…)

·
Airport departure tax gælder naturligvis
også for to-årige.. (20 USD pr person)

·
For airport departure taxen får man til
gengæld adgang til en ”VIP-lounge” (træbænke udenfor i 35 graders varme..) OG
et håndskrevet boardingkort

·
Serviceniveau ligger et godt stykke under
både Rusland og Afrika..

·
Der er affald alle vegne, og folk er pænt
ligeglade med at putte skrald i skraldespanden til trods for, at de bor på en ø,
der er cirka 50 meter bred, så affaldet blæser direkte i havet..

·
Øen er halvmåneformet, så skraldet bliver
på snedig vis fastholdt inde i bugten – så har du lyst til en svømmetur er der
mulighed for at svømme i både affald og ekskrementer

·
Runwayen i Bonriki Airport er (ifølge en
Canadier, der hedder Chris som er ansvarlig for et USD 40 millioner
lufthavnsrenoveringsprojekt) ”decideret farlig at lette fra med et Jetfly pga.
huller i belægningen”

·
Lufthavnen er ikke indhegnet, fordi de
lokale (igen iflg Chris) 4 gange har pillet trådnettet ned bl.a for at konstruere
grisebure af det… (og de bruger lysene fra landingsbanen, som lamper
derhjemme…)

·
Længe leve Kiribati!

Elsker du store menneskemængder så tag blot til Hong
Kong mens det er kinesisk nytår. Kinesernes helligste fest er deres nytår der
grundet deres noget besynderlige kalender finder sted i slutningen af januar /
starten af februar og udløser omkring to ugers ferie til fastlandskineserne (og
fire helligdage i Hong Kong). Forestil dig centrum af en travl storby smid et
par helligdage og horder af kinesiske fastlandsturister oveni og så har du
måske en nogenlunde idé om hvor mange kinesere der oversvømmer Hong Kongs
gader.

Desværre ankom vi først om aftenen den (ene) dag om
året hvor kineserne havde besluttet sig for at fyre alt hvad den kunne trække
af kinesere af nede på havnen. Lidt ærgerligt at misse det gigantiske nytårsfyrværkeri
i selveste dragens år med kun et par timer (vi var godt nok landet en time før
fyrværkeriet startede men skulle lige igennem immigration og lufthavnen ligger
en halv time fra byen og Royal Jordanian som vi fløj med havde desuden været så
søde ikke at sende vores klapvogn med flyet, så vi lige skulle bruge en ekstra
time på at udfylde formularer og vente). Hong Kong går pænt meget op i kinesisk
nytår og går om muligt endnu mere op i at det i år er dragens år (Kineserne har
et lykkedyr for hvert år. Efter tolv år skifter de og begynder forfra med
dyrene. Dragen er åbenbart en pænt lykkebringende fætter så for at fejre dragen
og nytåret fik den (så vidt vi kunne se på tv dagen efter) en over nakken ude
over Victoria Harbour med fyrværkeriet selv om regnen silede ned.

I øvrigt var det usædvanligt koldt mens vi var i Hong
Kong omkring 12-14 grader og gråvejr (pga. et monster lavtryk og noget monsun
over Sydøstasien og Stillehavet) så vi rendte konstant rundt med en masse lag
sommertøj uden på hinanden.

Vi boede i det berømte og berygtede Chunking Mansions.

Facts om huset:

o
100% centralt på Nathan Road, Kowloon (Tsim
Sha Tsui). 100% billigt. 100% autentisk.

o
20% af de mobiletelefoner der sælges syd
for Sahara er forinden handlet i Chungking mansions (!)

o
Sorte, indere, pakistanere og megamange
andre migrantarbejdere og businessmen bor dør om dør i en veritabel smeltedigel

o
Flere hundrede bittesmå guesthouses ligger
klemt sammen på ubegribeligt lidt plads.

o
2.000 ”hotel”-senge.

o
Vores værelse var 3×3 meter – vi boede 4
mennesker 4 dage på ni kvadratmeter… (250 kr pr nat)

o
Det vrimler med ludere og lommetyve (se
evt. hollywoodfilmen ”Chungking mansions” om prostitution og kriminalitet i
huset)

o
Total brandfælde – ledninger og rør i
trappetårne ser helt Palermo ud. Brænder huset taler vi om en enorm katastrofe.