I går forsøgte vi at ombringe vores børn..Heldigvis lykkedes det ikke..

Først lejede jeg med Ava på balkonen på hotellet her i Cambodja og kom til at tabe hende da hun snurrede rundt så hun slog hovedet ned i stengulvet. Det kostede en del tårer, lidt ekstra søvn og 2xopkastninger. Vi turde ikke tage på hospitalet for der har de mange børn med dengue feber (se skiltet herunder).

Da vi kom hjem om aftenen (og Ava endelig var blevet nogenlunde frisk igen) sad nøglen fast i døren. Man skal bruge nøglekortet til at tænde lyset. Mens Charlotte fumlede med nøglen gik jeg ind i det mørke rum med Jonas på skuldrene. Pludselig hang han fast! Jeg anede ikke i hvad. Lidt efter skreg han som en stukken gris. Charlotte havde hængt snore op for at holde vores medbragte myggenet oppe og en af disse snore havde selvfølgelig ramt Jonas’ hals da jeg mosede ind i rummet.

Nu er de friske igen men Jonas har et langt gnavsår på halsen og Ava har en kæmpe bule i panden..

Og faren passer lidt bedre på i fremtiden…