af Frederiksberg Batmænds udsendte medarbejder (it´s
all pure research on behalf of Tore Jong One ”the heavenly chairman”)
”Hvor meget?” spurgte jeg manden med de skæve tænder og
det høje, bølgende hår. I hånden holdt han en fedtet, gammel lamineret
sexshowsoversigt, hvoraf ordet ”Pussy!” fremgik omtrent 30 gange. Mandens kald
i livet var at kapre kunder til de vulgære shows på anden sal i Patpong I.
Formentlig var både han og resten af gadens hustlere provisionslønnede. Flest
muligt skulle igennem maskineriet, og mon ikke der falder mest af for dem som
ender ude i de tilstødende gemakker. Det er gamet i Bangkoks Patponggader, og
det synes ikke at ændre sig det fjerneste, selv om man besøger byen med ti års
mellemrum.
Om end programmet lød vulgært lød det også mægtigt
underholdende. ”100 baht og du får en øl med”, sagde manden. 18 kroner for et
sexshow og en bajer. En pris der var til at overskue og i øvrigt præcis samme beløb,
som for knap ti år siden, hvor jeg så et tilsvarende show sammen med Charlotte,
som denne gang var blevet hjemme på hotellet for at passe rollingerne. ”Hvor
meget for at tage fotos?” prøvede jeg forsigtigt. Manden kiggede på mig som om
jeg var idiot. 1000 baht, forsøgte jeg mig i sikker forvisning om, at verden
havde brug for at se, hvad der foregår på anden sal i Patpong. ”Not even for a
million baht. Police not allow”, sagde min hustlerven og krydsede sine håndled for
at illustrere, at hvis jeg tog blot et enkelt foto var det kun et spørgsmål om tid,
før han var lagt i håndjern og sendt direkte i et af Bangkoks berygtede
fængsler.
En lurvet og stærkt neonbelyst trappe førte mig op til
anden sal. Bordelmutteren i indgangen lukkede mig ind og nikkede til den
aftalte pris. Tre nøgne piger stod midt i lokalet på en aflang scene, der var
omkring ti meter lang og tre meter bred. Langs væggene hele vejen rundt om
scenen stod polstrede bænke. Tre mand kunne sidde i hver af dem, og hver
sektion var adskilt med en halvvæg fra den næste. Jeg blev anvist en plads i en
tom kabine. Så snart jeg havde plantet måsen i sædet stod en afklædt thaipige
foran mit bord. No no, sagde jeg, hvorefter hun forlod bordet efterladende et
sjusglas indeholdende en klar væske og et lyserødt sugerør. Fluks måtte jeg
hidkalde den altherskende bordelmutter, som ikke kunne forstå, at jeg ikke
havde lyst til at købe en ”drink for the lady”. Heldigvis tog hun glasset væk
og sparede mig formentlig derved for et astronomisk beløb (forudsat at man ser
bort fra selv astronomiske beløb i Thailand ofte er til at overskue).
Stjernen i showet var en halvfed madame med afbleget
hår og hængepatter. Til trods for at hun uhæmmet udstillede, at hun var i
besiddelse af samtlige til en kvinde hørende kønsdele, havde jeg hende mistænkt
for at have en fortid som mand. Mandhaftig og kraftfuld så hun i hvert fald ud.
Bag hende dansede anderledes feminine thaipiger, der modsat
hovedrolleindehaveren, havde undladt at afblege deres pæne sorte hår. De
lignede ikke nogen, der havde gennemgået en kønsskifteoperation. Den ene havde
dog fået forstørret sine bryster med mindst et par bogstaver i alfabetet.
Den afblegede dame og hendes bildæksringe på maven
entrerede nu scenen medbringende en klase bananer. Ikke almindelige bananer,
men de små, søde asiatiske af slagsen, der kun (og gud ske tak og lov for det)
er halvt så lange. Rutineret proppede hun bananer op i kusinen og fyrede dem
lystigt ud igen, som var hun en trykluftspumpgun i et legeland, i retning mod
publikum. Jeg slog en latter op, og det skulle jeg aldrig have gjort.
Bananfregatten så, at jeg morede mig og rettede straks skytset mod min bås. Fem
meter foran mig, ladede hun igen kussekanonen ved at proppe endnu banan op i
hendes desværre langt fra hemmelige tunnel. Oh skræk og ve, tænkte jeg
overbevist om, at hun umuligt ville kunne skyde så langt at hun kunne ramme
mig. Desværre tog jeg fejl. Ud af underlivet kom pludselig en smovset banan
sejlende i luften med retning direkte i mod mig. Fuck, tænkte jeg stadig
overbevist om, at hvad madammen netop havde præsteret var fysisk
uladsiggørligt. Jeg undveg med nød og næppe den af hendes vaginale safter
indsmurte banan ved at foretage et hurtigt vrid med kroppen. Men glæden var
kort for bananen ramte ryglænet lige bag mig og røg ned på sædet. Da jeg
landede efter min undvigemanøvre ramte først min venstre røvballe hurtigt
efterfulgt af resten af min krop selvfølgelig ned præcis oveni i den. Føj for
den lede, tænkte jeg, mens jeg med det yderste af fingerspidserne fiskede den
nu temmelig maste banan ud og lagde den på bordet. Resten af showet tænkte jeg
kun på, hvornår jeg kunne komme ud og vaske hænder.
Efter denne vederstyggelige oplevelse troppede
bordelmutter op foran mig med en lille hjemmelavet papirkasse. ”Tip for the
lady” stod der. Ja nemlig ja. Lige hvad jeg har lyst til. Bevares fysisk ikke
nogen ueffen præstation, men helt ærligt, jeg har givet drikkepenge for mere
relevante ting end at blive beskudt af en klæbrig kussebanan. Madammen på
podiet gik samtidig sejrsgang, som havde hun netop besejret Muhamad Ali. Folket
kvitterede med deres forbeholdne hyldest.
”Happy birthday to you” rungede det ud af højttalerne,
mens en lagkage, med et omfang så voluminøst, at jeg en kort overgang
overvejede, om der var en lille thaipige indeni, blev båret ind på scenen. Efter
at omkring tyve flotte lys var blevet tændt i lagkagen gjorde en af de
sorthårede thaipiger sig klar med pusterøret, som hun ligeså naturligt, som var
hun i færd med at fylde opvaskemaskinen, førte op i sit underliv. Hendes
præstation signalerede i grel modsætning til gængs opfattelse, at hun ikke
havde mange kærester. I hvert fald stod der ikke et eneste tændt lys tilbage
efter, at hun var færdig med pusteriet.
Den afblegede superstjerne kom tilbage. Nu skulle der
knappes øl op. Hun samlede skamløberne om kapslen og med en lethed, som var hun
en havnearbejder, der knappede frokostpilsneren op, flåede hun kapslen af.
Seancen akkompagneredes af en høj forudindspillet
”flaske-med-brus-åbnes-dramatisk-med højt-smæld”-lyd. Ingen klappede til trods
for at det var en præstation, der var svær at underkende.
Sidste nummer var klassikeren over dem alle. Ping Pong
Pussy. En turistfamilie havde netop taget plads i den fjerneste bås. Far, mor,
voksne børn og kærester, der formentlig var på en lidt aparte familiesightseeing.
Snarrådigt tog en af de unge fyre sin sandal af, da han så spanden med
bordtennisbolde og fornemmede, at angrebet var rettet mod dem. Med en frekvens
på næsten en bold i sekundet fyrede den særdeles alsidige madamme med den
fænomenale kontrol over de nedre regioner lystigt celluloidkugler af sted.
Heldigvis for familien var den unge fyr ikke uden boldøje. Som en anden Michel
Maze returnerede han lystigt stort set hver eneste bold med sit sandalbat og
reddede derved ædelt familien fra ping pong pigens beskydning.
Lige før jeg gik, kom bordelmutteren selvfølgelig og
præsenterede mig for en seddel, hvor der stod at show og øl kostede 300 baht.
Prøv at høre lille dame, hele gaden derude står og skriger 100 baht. Nå, sagde
hun, men hvem har du aftalt det med?. Med dig blandt andet, svarede jeg. Nå,
sagde hun, som om at det havde hun da ikke længere den fjerneste erindring om.
Hun betragtede mig, olmt tog sine 100 baht og gik sin vej. Det samme gjorde
jeg. En speciel oplevelse rigere. Men uden fotos. Og efter at have overværet et
freakshow, der på erotisk niveau cirka rangerede på højde med indtagelse af en tør,
gammel cowboytoast.
