Vi bor ved stranden i Kuwait. Det er dejligt. For at komme på stranden skal vi bare liiige…..krydse Strandvejen..
Strandvejen aka Arabian Gulf Road er en temmelig trafikkeret vej
… En slags motorvej.
Den har 8 spor – 4 i hver retning
Bilerne kører 400 km i timen!
Ok så 150 måske
They brake for nobody
Procedure: Spænd Jonas godt fast i klapvognen – hold Ava stramt i hånden – og tjek at ingens snørrebånd er gået op.
Løb så for livet!
Håb at der ikke kommer nogle bragende rundt om hjørneti tilkørselsbanen til ydersporet 100 meter væk lige som du løber ud på vejen.
Få pulsen ned på hellen midt på vejen – den er en halv meter bred så der er masser af plads når bilerne i ydersporet blæser forbi
Vend ikke om når Jonas taber sin ballon
Løb for livet igen
Derefter nydes stranden og vandpibecaféen nede ved stranden ind til vi skal hjem og dermed krydse den hyggelige Arabian Gulf Road igen..