En
sjov flyvetur med Gulf Air..

·
Vi skulle flyve fra Kuwait City midt om
natten med Gulf Air

·
Mellemøstlige flyselskaber er normalt suveræne…

·
Vi mellemlandede i Bahrain klokken 23.30 og
skulle vente to timer i en meget kold lufthavn

·
Ingen af børnene sov…

·
Ava var dog så venlig at falde i søvn kl
00.45

·
Forældrene var trætte…

·
Jonas var MEGET MEGET FRISK (og heldigvis meget
meget glad)

·
Afgang mod Bangkok kl. 01.45

·
Vi sad allerbagest på række 46 lige foran
lokummerne (lækkert)

·
Inflight entertainment systemet virkede
ikke så der var ikke andet at lave end at sove

·
Til gengæld fik jeg første øl i 4 dage
efter vores visit i Kuwait

·
Bag mig sad et græsk par på omkring 50 år…
(Jeg sad ude i siden – Charlotte og ungerne sad inde i midten)

·
Manden havde meget flot hår – karseklippet i
siderne, højt på toppen og hestehale

·
Damen lignede Amy Winehouse på den
hippie/stiknarkomanagtige og bedagede måde

·
Stewarden gav dem en påtale da det gik op
for ham at de imod gældende regulativer havde gjort et fornuftigt indhug i den
forseglede toldfrie sprut

·
Klokken 02.15 faldt Jonas endelig i søvn.

·
Så skal der soves!

·
Jeg lagde mit sæde tilbage og slumrede let
hen

·
klokken knap 03.00 ruskede grækerdamen særdeles
hårdt i mit sæde.

·
Hun havde fået sin mad (dejlig og kun let hørmende
fisk!) og synes jeg skulle sætte mit sæde op så hun kunne få mere plads til at
spise omme bagved

·
Jeg tænkte jeg hellere måtte ignorere hende
og lade som om jeg sov.

·
Så let narrer man dog ikke en grækerdame..

·
Hun rejste sig op stillede sig ved siden af
mig, råbte mig højt ind i øret mens hun ruskede heftigt i min skulder

·
Jeg foreslog hende at hoppe i havet

·
Det skulle jeg aldrig have gjort…

·
Grækerdamen råbte og skreg

·
”We are from Greece!” råbte grækermanden
med slet skjult selvmedlidenhed i stemmen. Som om det var en selvfølgelighed at
folk fra Grækenland behøver mere plads end andre. Og med en desperation som om at
manglende plads til spisning var et langt større problem end en truende
statsbankerot.

·
Grækerdamen var dernæst så elskværdig at
tilbyde mig hendes tunsandwich i fjæset hvis ikke jeg fluks rejste mit sæde op

·
Derefter slog hun mig oveni hovedet med en
avis

·
En tililende steward forsøgte at berolige
de ophidsede grækere og bad mig om at sætte mit sæde op ”only in ten minutes”
(ingen grund til at tage de ædru passagerers parti..)

·
Dertil havde jeg ikke udpræget lyst..

·
Intet problem for grækerdamen. Hun tog selv
affære og lodsede så hårdt til mit sæde at det røg frem.

·
En halv time senere da lyset var slukket
tog jeg chancen og lagde igen sædet tilbage.

·
Sådan narrer man ikke grækerdamen som nu
havde fundet ud af at hårde rusk i sædet efterfulgt af kung fu spark rettede
det op til lodret position.

·
Derefter satte hun sin hærgede krop i
spænd for at sikre sig at jeg i de næste par minutter ikke igen forsøgte at
ligge sædet tilbage

·
Klokken 04.00 gav jeg op og gik min vej

·
Desværre var der var helt fyldt op på
monkey class.

·
Stewarden tilbød mig til sidst at sove et
par timer på business class. (Tak til Gulf air)

·
Jeg lå og tænkte på om de to flinke grækere
kunne finde på at proppe noget af deres overskudsnarko ned i min daypack der
befandt sig i baggagehylden lige over dem som hævn for at jeg havde provokeret
dem så voldsomt

·
30 år i thailandsk fængsel på grund Amy
Winehouse Senior from Greece…

·
Til sidst gik jeg ned og hentede min
baggage.

·
Grækerne sov snorkende brandert ud.

·
Charlotte sagde at grækermanden havde
skændtes højlydt og længe med min belgiske ex-sidemand for han skulle da også
sætte sit sæde i ”upright position”. Grækere skal jo som enhver ved bruge meget
plads for at sove.

·
Gulf Airs personale valgte heller ikke
denne gang at blande sig i diskussionen til trods for at den holdt et kvart fly
vågent. Super krisestyring.

·
Klokken 06.00 serverede Gulf Air morgenmand
– 2 timer før ankomst og 4 timer efter afgang

·
Klokken 08.00 ankomst Bangkok – havde stort
set ikke lukket et øje

·
En halv time i kø i immigrationen – 40 minutter
i taxa til hotellet (hvorefter vi holdt os vågne hele dagen – primært ved at
opholde os i svømmepølen – for at undgå jetlag)

afledte spørgsmål:

HVORFOR
insisterer flyselskaber på at servere aftensmad klokken 03.00 og morgenmand
klokken 06.00 på en seks timers flyvetur midt om natten (giv mig et lavprisfly
uden mad næste gang please….)

HVORFOR
siger 95% af den vansmægtende pøbel på monkeyclass ja tak til begge disse måltider
midt om natten. Boykot dog lortet og lad os sove.

GÅR
stewardesser på kurser hvor de lærer at vække sovende folk midt om natten for
at spørge om de vil have deres sure fisk?

HVORFOR
findes der ikke fængsler på fly hvor man med håndjern kan fastgøre fulde
grækere?

PS
Bangkok er fedt! 30 grader, solskin, billig og god mad, flinke folk og masser
at se. HOHO!